Home » Arrangementer

Arrangementer

PROGRAM FOR BORGERFORUM I 2020

Februar

Fastelavnsfest lørdag d. 22. februar kl. 14.00

I det nye år gentager vi succesen i samarbejde med Højrebyhallens Cafégruppe, Søllested Gymnastikforening, Spejderne, Søllested Idrætsforening, Halsted-Avnede Sportsklub, Søllested Badmintonklub og menighedsråd.

Vi begynder med fastelavnsgudstjenesten i Søllested Kirke kl. 14.00, og kl. 15.00 begynder fastelavnsfesten i Højrebyhallen. Børnene bliver delt op i tre alderstrin; 0-6 år, 7-9 år og 10 år og opefter, så alle alle får en fair tøndeslagning. Der vil være præmier til både konge og dronning og for bedste udklædte i alle tre aldersgrupper sponseret af Højrebyhallens Cafégruppe. Menighedsrådet sponserer tønder, slik og fastelavnsboller.
Det er GRATIS at deltage, og der er fastelavnsboller og saftevand til alle børnene. Kaffe og fastelavnsboller til de voksne kan købes i cafeteriet hos Højrebyhallens Cafégruppe til meget rimelige priser.

Marts

Generalforsamling​ torsdag d. 18. marts kl. 19.00

Borgerforum afholder årets generalforsamling i Højrebyhallens cafeteria. Kom og deltag i en hyggelig aften og meget gerne med forslag, ris eller ros – DIN mening er vigtig for os!

April

Store Hoppedag fredag d. 24. april

Så er det tid til at klæde ungerne godt på og kaste sig ud i fri leg i Højrebyhallen.

Nærmere info om tidspunkt og program kommer snarest muligt.

Sensommer 2020

i 2019 modtog bestyrelsen i Borgerforum fondsmidler til en 60 m2 stor bålhytte i det grønne område, Anlægget, i Søllested. Den er ved at blive opført af Kompetencecentret Krogsbølle fra Nakskov og forventes at stå færdig senere på året. Desværre er antallet af hænder til at udføre arbejdet svingende, og der kan derfor ikke sættes en dato for, hvornår bålhytten vil stå færdig.

I den forbindelse planlægger Borgerforum at indvie bålhytten med en byfest for Søllesteds beboere i samarbejde med byens mange andre foreninger. Nærmere info kommer i løbet af foråret.

Oktober

Vesterborg Sø Rundt

Motionsløbet Vesterborg Sø Rundt afholdes for 24. gang med Højreby Turistkreds, Borgerforum og Højrebyhallens Cafégruppe som arrangører. Ruterne på henholdsvis 4 – 7,5 og 12 km. er lagt på de mindre veje i det kuperede område omkring Vesterborg Sø. Nærmere info og dato kommer senere på året. Se mere i Facebookgruppen, Vesterborg Sø Rundt.

November

Børneaktivitetsdag med juleklip​ søndag d. 22. november kl. 10.00 – 13.00

Ungerne kan boltre sig i hallens redskaber og madrasser, mens Cafégruppen tilbyder lune æbleskiver, glögg og meget mere i cafeteriet til meget rimelige priser. Alle er velkomne til at hjælpe med at klippe julepynt til det helt kæmpe store juletræ til årets juletræsfest eller også bare til at slappe helt af!

Kom og nyd et par hyggelige timer med hele familien – det er GRATIS og UDEN TILMELDING!!!

Arrangementet er sponseret af Højrebyhallens Cafégruppen.

December

Julefrokost lørdag d. 5. december kl. 17.30​

Hvert år afholder vi en traditionel julefrokost med steg, ris á là mande og lys på bordet. Pakkelegen bliver man ikke snydt for, og hvad enten man har lyst til at spise med, spille pakkeleg og trække sig tilbage ud på aftenen eller at deltage til over midnat, så er det lige hyggeligt for alle, og alle er velkomne. Det er for ALLE aldersgrupper. Kom og vær med og kom i den helt rette julestemning.

Nærmere information om menu, pris og tilmelding kommer senere på året, så hold øje med hjemmesiden hér, vores Facebookgruppe, Søllested Borgerforum, og vores prisbelønnede app, Min Landsby App, som du kan hente ned GRATIS i App Store og Google Play til både IOS og Android.

Juletræsfest søndag d. 27. december

Julen er hjertenes fest. Sidste år dansede ca. 180 glade børn og voksne om det store juletræ i Højrebyhallen. Igen i år kommer julenissen Niller forbi med hans uartige julegris Anton og tryller for alle børnene. Er du mon én af de heldige vindere af årets julebanko? ALLE børn får godteposer og clementiner.

Nærmere information kommer senere på året.

Nærmere information om vores arrangementer finder du i vores Facebookgruppe, Søllested Borgerforum, og i vores prisbelønnede app, Min Landsby App, som du kan hente ned GRATIS i App Store og Google Play til både IOS og Android. 

ÆNDRINGER I ARRANGEMENTERNE KAN FOREKOMME!